Anders Ladekarl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anders Ladekarl
Født 8. januar 1960 (64 år)
Randers
Nationalitet Dansker
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Universitet og Københavns Universitet
Beskæftigelse Generalsekretær for Dansk Røde Kors
Aktive år 2008-

Anders Ladekarl (født 8. januar 1960 i Randers) er en dansk økonom, der er generalsekretær for Dansk Røde Kors.[1]

Ladekarl er matematisk-samfundsfaglig student fra Randers Statsskole i 1979, bachelor i historie fra Aarhus Universitet og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1989. Han blev som nyuddannet ansat som generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd og ledede som sådan organisationen under Tipsmiddelsagen, men kom i 1994 til Dansk Flygtningehjælp som leder af organisationens internationale afdeling. I 2002 blev han international chef i Dansk Røde Kors, og blev ved Jørgen Poulsens fratræden generalsekretær fra 1. marts 2008.

Fra 1990 til 1994 og igen fra 2005 har Anders Ladekarl været medlem af styrelsen i Danida.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Anders Ladekarl, Altinget.dk, hentet 30. oktober 2019
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]